Sider

Viser opslag med etiketten konkurrence. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten konkurrence. Vis alle opslag

tirsdag den 12. juni 2012

Når man kører med 210 km/t

Når man ikke at opdatere sin blog, som man burde!

Det er sket lidt siden sidst. Shuma er blevet steriliseret. Jeg så ingen grund til at jeg skal gå og holde øje med løbetider og være bange for livmoderbetændelse e.lign. når jeg nu ikke vil avle på hende. Ud røg skidtet og alt gik som det skulle under operationen. Shuma var hurtig klar igen, og såret/aret er lille, fint og helet.

I lørdags var vi i Harlev til stævne og hundene havde det sjovt! Shuma var en stjerne og havde nogle rigtig flotte løb. Jeg blev helt høj! Hun var fejlfri i sp åben og blev nr. 2. Blackie havde en rigtig fest. Hun var ikke fejlfri i noget som helst, men hun hyggede sig, og jeg kunne ikke lade være med at smile af hende. 

I søndags var vi til lokal konkurrence i Viby. Jeg skal løbe med 3 hunde og samtidigt dømme sammen med en anden. Pyh jeg var godt brugt, da jeg blev kaldt til præmieoverraskelse hele 4 gange ud af 6 løb. Zenta vandt begynder spring og agility, Blackie vandt spring senior og Shuma vandt agility øvet. Sådan nogle seje hunde, skal man lede længe efter!

Det går rigtig godt med Ashlyn. Hun tager det hele i stiv pote og elsker at løbe stærkt. Hun fanger tingene rigtig hurtigt og er så godt som renlig. Det kan vidst tælles på en enkelt hånd, de gange hun har lavet noget indenfor i den sidste månedestid. Shuma og Blackie er endelig ved at sige lidt fra overfor hende, men jeg render stadig rundt og er den onde mor, der sætter dumme grænser, hvis man spørger Ashlyn ;o) Ashlyn vandt hvalpeholdets afslutning, som bestod af en rally lignende bane og hun gjorde det så flot. Hun er så skøn at arbejde med.

Hun har også været ude og kigge på får, med lang line på. Hun var så sej og jeg så snot dum, at Åsa overtog linen og så fik jeg kameraet. Ikke at jeg var meget bedre til at styre kameraet!

På fredag kører vi over til Erik Holmegaard, hvor både Shuma og Ashlyn skal ud og kigge på nogle uldtotter. Jeg glæder mig rigtig meget!


lørdag den 28. januar 2012

For sjov stævne

I dag har Shuma og Zenta været til  for sjov konkurrence, som DcH Harlev havde arrangeret. Da der ikke var ret mange tilmeldte fik vi i DcH Tranbjerg tilbudt. Jeg tænkte at det ville være en super mulighed til at teste hvordan Zenta ville tage det. Ridehallen var lille og vi stod/sad lidt tæt i den ene ende. Zentas to spring løb var super fine, dog var hun en smule trykket ved starten, men når vi først kom i gang var hun super god.
Hendes første agility løb var super flot, og der var ikke meget at sætte fingere på, kun den ene værring, som hun fik på et spring. Hun vandt dette løb og var den eneste der kommer igennem banen, selvom man havde to forsøg! Det andet løb valgt hun at sætte en pote på A-brættet, så også her blev hun disket.

Shumas første spring løb trak den ene tunnel lidt for meget, så hun blev disket. Andet løb var hun fejlfri og vandt løbet. Hendes agility løb var begge fejlfri og hun vandt dem begge. Hun var så dygtig og vores løb var så rolige og flotte, hvilket jeg fik rosende ord omkring bagefter. Hun pustede overhovedet ikke efter løbene og hun virkede som gode "gamle" Shuma.
Ihh hvor glæder jeg mig til Vilhelmsborg, som bliver vores næste stævne.

fredag den 27. januar 2012

Shuma til kontrol

I dag har Shuma været til kontrol.
Hun har i løbet af de sidste dage været mere og mere sig selv, men stadig lidt træt/"groggy" i det. Jeg har håbet at det bare er medicin der har gjort det.

Dyrlægen tjekkede lymfekirtlerne rundt på kroppen af hende, de var som de skulle være.
Hendes hjerte løb som det skulle. Farven på hendes tandkød kom tilbage som det skulle, når hun trykkede på det, ja alt var som det skulle være. Hun skulle gerne være fit for fight igen, men jeg skulle selvfølgelig komme igen, hvis der blev noget. Pyhh, så kunne jeg ånde lettet op. Jeg har ikke turde træne med hende i denne uge, men dyrlægen mente at jeg bare kunne kører på, for fuld styrke igen, så Shuma får lov at stille til en for sjov  konkurrence i morgen. Zenta min mors sheltie skal også med. Det bliver hendes første stævne, så det bliver rigtig spændende. Der kommer mere om det, på et andet tidspunkt.