Men lidt er der da sket på hundefronten
Jeg var i august til DKK's DM i rally med alle 3 hunde. Det betød ret meget for mig, at jeg havde formået at få dem alle tre kvalificeret. Shuma i begynder og Blackie og Ashlyn i øvet. Hundene klarede det super i forhold til manglende træning og at jeg var nervøs. Ashlyn var den der klarede det bedst og blev nr. 6. Jeg holder virkelig af rally og at jeg kan aktivere alle 3 hunde uanset om hunden er 2 år eller den er 10 år.
Efter mange overvejelser og omprioritering, nåede jeg frem til at det nok ikke var i år at Shuma og jeg skulle til DcH's DM i år, da det ikke blev til mange stævner for vores vedkommende. Men efter en weekend i Horsens hvor der pludselig kom 3 DM udtag på kontoen, så fik jeg alligevel blod på tanden for at få de sidste. Jeg jagtede den sidste spring pind rundt til de sidste stævner der var og fik den i ALLER sidste forsøg. Jeg havde virkelig glædet mig og vi fik både sat telt op og var ude og spise, men det var så også hvad jeg nåede af det DM, for jeg brugte tiden foran det grimmeste grønne toilet og kaldte forgæves på Ulrik!
Nu starter agility sæsonen snart igen for mit vedkommende, men det bliver kun med Shuma! Ashlyn har siden hun var ung, været hypermobil i hendes bagpoter, men har ikke på noget tidspunkt været plaget af det. Men i løbet af sommeren og efteråret er det blevet værre og værre i forbindelse med agility. Hun har kunne træne i 5 min og så begyndte hun at trække sig, stå underligt på poterne og fuldstændig overstrække bagbenene og sejle i hele bagparten. Jeg har snakket med flere dyrlæger omkring det og hun er blevet tjekket i hoved og røv og der er ikke andet at komme efter. Jeg har derfor besluttet at hun ikke skal løbe agility mere. Der er heldigvis så meget andet vi kan lave sammen f.eks. hyrde, tricks og rally for det kan hun sagtens holde til uden at vise det mindste tegn på smerte. Jeg har også overvejet at træne op til en LP1 prøve, men her mangler jeg godt nok erfaring, men så har vi da heldigvis noget at arbejde med! Ashlyn skal IKKE et andet sted hen, selvom jeg brænder for agilityen! Hun er min lille putte trold og synes det er fedt at lave noget uanset hvad det er, så det er kun mig der har skulle sluge kamelen, og det vigtigste er jo også bare at vi har det sjovt sammen.
Målet for 2015 er intet mindre end at have det fantastisk med mine 3 hunde og forhåbentlig kan jeg få kidnappet far og mors nye hund, Molly med ud og træne lidt agility og så må vi se om det udvikler sig til noget eller vi bare skal have det sjovt hjemme i haven. 2015 bliver vidst mere personlige mål end "hundemål".
Vi ses derude!
