Læsehunden Shuma

Allerede i foråret fik jeg øjnene op for foreningen læsehunde. Jeg faldt pladask for konceptet og tænkte at det ville jeg være med til at udbrede i DK.
Jeg endte med at skrive afsluttende speciale omkring hundens indvirkning på børn, sammen med min gode veninde, på pædagogisk assistent uddannelsen og i den forbindelse var vi med en læsehund "på job". Her blev jeg endnu mere bidt af det og skyndte mig straks at skrive til foreningen, så Shuma og jeg kunne komme til optagelses prøve. Det var vi så i september og Shuma blev certificeret læsehund.
Men hvad er en læsehund så?
En læsehund fungerer som det fælles tredje. Shuma retter eller dømmer ikke barnet, hun tilbyder tværtimod ro, nærvær og det er med til at skabe tillid og tryghed. Hun lytter samtidigt og laver gerne et tricks, hvis stemningen bliver lidt trykket, så der igen bliver løsnet op. Barnet vil på den måde få en anderledes og forhåbentlig positiv læseoplevelse.
Det foregår på et bibliotek hvor der er lavet en speciel læsekrog, så der er ro omkring "teamet". Et forløb varer typisk 6 gange og bagefter får barnet et diplom med hjem.
Shuma og jeg er nu klar til at tage imod børn, som vil læse for Shuma. Jeg glæder mig utrolig meget og det er jeg sikker på at Shuma også gør. Om ikke andet, så til at spise en masse godbidder og lave en masse fjollede tricks.
En kæmpe tak til Butik Balou, som har været så søde at sponsorer et fint "eventyr" tæppe til Shuma!
Der kan læses mere omkring Shuma og jeg og generelt om foreningen læsehunde her

Shumas tørklæde og bagsiden af den fine folder

Den fine folder, hvor Horsens bibliotekets hunde er i

Shuma med hendes dejlige tæppe fra Butik Balou

Farvel til 2014 og goddag til 2015

Jeg har ikke skrevet et indlæg siden d. 2 feb. 2014, så der er virkelig sket noget siden sidst! Året startede godt med 2 suveræne konkurrencer i Tyskland, hvor hundene og især Shuma viste sig fra sin bedste side, så jeg var virkelig opsat på en fed agility sæson, men sådan gik det ikke helt. Hundenes og min verden blev der vendt op og ned i starten af marts og der var pludselig mange ting, som jeg skulle til at forholde mig til og finde ud af hvem jeg egentlig var, når jeg bare var mig selv. Nogle døre blev lukket og andre blev åbnet, og jeg har måtte sande at der ikke er noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.
Men lidt er der da sket på hundefronten

Jeg var i august til DKK's DM i rally med alle 3 hunde. Det betød ret meget for mig, at jeg havde formået at få dem alle tre kvalificeret. Shuma i begynder og Blackie og Ashlyn i øvet. Hundene klarede det super i forhold til manglende træning og at jeg var nervøs. Ashlyn var den der klarede det bedst og blev nr. 6. Jeg holder virkelig af rally og at jeg kan aktivere alle 3 hunde uanset om hunden er 2 år eller den er 10 år.

Efter mange overvejelser og omprioritering, nåede jeg frem til at det nok ikke var i år at Shuma og jeg skulle til DcH's DM i år, da det ikke blev til mange stævner for vores vedkommende. Men efter en weekend i Horsens hvor der pludselig kom 3 DM udtag på kontoen, så fik jeg alligevel blod på tanden for at få de sidste. Jeg jagtede den sidste spring pind rundt til de sidste stævner der var og fik den i ALLER sidste forsøg. Jeg havde virkelig glædet mig og vi fik både sat telt op og var ude og spise, men det var så også hvad jeg nåede af det DM, for jeg brugte tiden foran det grimmeste grønne toilet og kaldte forgæves på Ulrik!

Nu starter agility sæsonen snart igen for mit vedkommende, men det bliver kun med Shuma! Ashlyn har siden hun var ung, været hypermobil i hendes bagpoter, men har ikke på noget tidspunkt været plaget af det. Men i løbet af sommeren og efteråret er det blevet værre og værre i forbindelse med agility. Hun har kunne træne i 5 min og så begyndte hun at trække sig, stå underligt på poterne og fuldstændig overstrække bagbenene og sejle i hele bagparten. Jeg har snakket med flere dyrlæger omkring det og hun er blevet tjekket i hoved og røv og der er ikke andet at komme efter. Jeg har derfor besluttet at hun ikke skal løbe agility mere. Der er heldigvis så meget andet vi kan lave sammen f.eks. hyrde, tricks og rally for det kan hun sagtens holde til uden at vise det mindste tegn på smerte. Jeg har også overvejet at træne op til en LP1 prøve, men her mangler jeg godt nok erfaring, men så har vi da heldigvis noget at arbejde med! Ashlyn skal IKKE et andet sted hen, selvom jeg brænder for agilityen! Hun er min lille putte trold og synes det er fedt at lave noget uanset hvad det er, så det er kun mig der har skulle sluge kamelen, og det vigtigste er jo også bare at vi har det sjovt sammen.

Målet for 2015 er intet mindre end at have det fantastisk med mine 3 hunde og forhåbentlig kan jeg få kidnappet far og mors nye hund, Molly med ud og træne lidt agility og så må vi se om det udvikler sig til noget eller vi bare skal have det sjovt hjemme i haven. 2015 bliver vidst mere personlige mål end "hundemål".

Vi ses derude!