Sider

Viser opslag med etiketten Blackie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blackie. Vis alle opslag

torsdag den 15. november 2012

Udstilling, klubmesterskab og svømning!

Jeg lovede at komme med et indlæg omkring Ashlyns udstilling i Herning d. 3 nov. Det gik som sådan udemærket. Dommer sagde ikke nogen overraskende omkring hendes bygning, eller mangel på samme ;o) Det er ikke sådan når man lige er blevet 8 måneder og har krøllet pels og lang ranglet krop + ben. Hun tog hele turen, så super flot, og da vi var kommet ud af ringen, lagde hun sig pænt til at sove midt i al larmen.
Da vi var færdige i Herning og havde købt det halve af standene, kørte vi  hjem igen. Jeg nåede at være hjemme en times tid, inden jeg tog afsted til klubfest. Agility delen ved klubmesterskabet, var blevet delt i to, og Shuma havde af gode grunde kun deltaget i den ene del(onsdag) da anden del blev holdt da vi var i Herning. Shuma klarede sig godt ved den første del, ja hun vandt den faktisk, og sammenlagt endte hun med at blive nr. 3, ud af 7. Super flot klaret af min lille gråmus <3 Jeg var også så heldig at få æres pokalen i agility med hjem, så det endte med at blive en rigtig god hundedag.

Hundene er begyndt at svømme fast ved www.luksushunden.dk. Shuma svømmer 3 gange om ugen og Ashlyn og Blackie, har hver 1 gang om ugen. De nyder det helt vildt, se selv!


tirsdag den 12. juni 2012

Når man kører med 210 km/t

Når man ikke at opdatere sin blog, som man burde!

Det er sket lidt siden sidst. Shuma er blevet steriliseret. Jeg så ingen grund til at jeg skal gå og holde øje med løbetider og være bange for livmoderbetændelse e.lign. når jeg nu ikke vil avle på hende. Ud røg skidtet og alt gik som det skulle under operationen. Shuma var hurtig klar igen, og såret/aret er lille, fint og helet.

I lørdags var vi i Harlev til stævne og hundene havde det sjovt! Shuma var en stjerne og havde nogle rigtig flotte løb. Jeg blev helt høj! Hun var fejlfri i sp åben og blev nr. 2. Blackie havde en rigtig fest. Hun var ikke fejlfri i noget som helst, men hun hyggede sig, og jeg kunne ikke lade være med at smile af hende. 

I søndags var vi til lokal konkurrence i Viby. Jeg skal løbe med 3 hunde og samtidigt dømme sammen med en anden. Pyh jeg var godt brugt, da jeg blev kaldt til præmieoverraskelse hele 4 gange ud af 6 løb. Zenta vandt begynder spring og agility, Blackie vandt spring senior og Shuma vandt agility øvet. Sådan nogle seje hunde, skal man lede længe efter!

Det går rigtig godt med Ashlyn. Hun tager det hele i stiv pote og elsker at løbe stærkt. Hun fanger tingene rigtig hurtigt og er så godt som renlig. Det kan vidst tælles på en enkelt hånd, de gange hun har lavet noget indenfor i den sidste månedestid. Shuma og Blackie er endelig ved at sige lidt fra overfor hende, men jeg render stadig rundt og er den onde mor, der sætter dumme grænser, hvis man spørger Ashlyn ;o) Ashlyn vandt hvalpeholdets afslutning, som bestod af en rally lignende bane og hun gjorde det så flot. Hun er så skøn at arbejde med.

Hun har også været ude og kigge på får, med lang line på. Hun var så sej og jeg så snot dum, at Åsa overtog linen og så fik jeg kameraet. Ikke at jeg var meget bedre til at styre kameraet!

På fredag kører vi over til Erik Holmegaard, hvor både Shuma og Ashlyn skal ud og kigge på nogle uldtotter. Jeg glæder mig rigtig meget!


søndag den 6. maj 2012

Velkommen til Quince Tree Ashlyn

Hold nu op hvor tiden flyver afsted. Ashlyn har nu boet her i 11 dage og det går bare så godt med hende. Hun har været ved vandet, med i børnehaven, været ovre ved dyrlægen, til hvalpetræning, til stævne og meget meget mere og hun tager bare det hele i stiv pote. Hun er den sejeste lille hvalp og jeg er så glad for hende.

Hun tog turen til DK super fint og sov det meste af vejen.

Blackie og Shuma har taget så godt i mod hende og de hygger sig rigtig sammen. I fredags havde vi besøg af "farmor" Åsa, som tog en masse dejlige billeder af hende, men nedestående billede har fået en hel speciel plads i mit hjerte!



søndag den 1. januar 2012

Et tilbageblik og et kig fremad

Nu er det vist tid til at kigge tilbage på 2011

Året startede godt, og jeg glædede mig virkelig til den første rigtige stævnesæson med Shuma og for Blackies vedkommende, at hun kunne løbe senior.
Vilhelmsborg var det første strævne for vores vedkommende, og hundene gjorde det så godt. Shuma fik den ene dag hendes første oprykning i ag1 og den anden dag, den første i sp1. Målet for 2011 var at Shuma skulle rykke op i klasse 2 i DcH og få en oprykning i i ag1 og en i sp1 i DKK. Så allerede her, så jeg målet blive nået forholdsvis hurtigt, for jeg havde planer om mange stævner, men sådan gik det ikke!
Der skete en masse ting i mit liv, som gjorde at jeg gik ned med en depression i slutningen af April. En praktikplads, der gik langt over mine grænser, og jeg formåede ikke at sige fra, en farfar der blev så syg af Alzheimer, at han måtte på plejehjem og døde lidt over en måned senere og mange andre ting, væltede min verden.
Jeg havde tilmeldt Shuma til Maxi zoo cup, men da jeg flere gange endte med at komme grædende i mål, måtte jeg indse at det ikke ville blive til alle de stævner jeg havde planlagt. Jeg var simpelthen så frustreret over at jeg ikke formåede at hjælpe Shuma det hun havde brug for, da jeg ikke en gang formåede at holde styr på hvor på banen jeg selv var. Jeg syntes på ingen måde at Shuma havde fortjent dette, så derfor har stævne deltagelsen i 2011 ikke været så stor. Vi har trænet lidt, men heller ikke så meget, som vi plejer at gøre, af samme grund. Hver gang jeg synes at nu gik det fremad med mig, kom der noget nyt, som væltede mig af pinden.
Men trods det, så har Shuma da fået en del oprykningspinde i både DcH og DKK, men vi er stadig i klasse 1, hvilket jeg er rimelig glad for. Blackie har løbet et par senior stævner og hun har det bare så sjovt. Det er ikke altid hun hører efter, men sådan har det jo altid været, så intet nyt der.
Så nu ved I hvorfor at jeg ikke har været så meget afsted sidste år, og mange af jer har da også spurgt til hvorfor jeg ikke har været ude, og det har jeg været glad for, da jeg regner med at det er fordi at i har savnet mig :-)

Nu er det vist tid til, at kigge fremad. De sidste dage inden nytår, tilbragte jeg på Fyn. Jeg vil gerne have en hvalp efter Theo. Jeg har prøvet at arbejde med ham og jeg synes virkelig at han er en lækker hund, som har hovedet med sig. Han skulle have besøg af en tæve fra Tyskland, som langt ude har nogle af de samme linjer bag sig, som Shuma har, til parring. Min første indtryk af hende, var at hun er en tæve, som er ligeglad med alt omkring hende og jeg var faktisk lidt i tvivl om hun var "doven" eller om hun virkelig havde en tænd og sluk knap der sagde spar 2! Men efter at have set hende arbejde, så måtte jeg sande at hun har en on-og-off knap jeg aldrig har set lignede. Jeg er fuldstændig solgt og efter flere parringer, så håber jeg at min lille nye stjerne vil bliver født omkring starten af marts. Det er hende der er på billedet ovenfor. I kan læse mere om hende her

Jeg håber at 2012 på alle måder bliver bedre end 2011, og jeg vil i år ingen mål sætte for hundene, da jeg ikke ved hvad morgendagen bringer!

torsdag den 6. oktober 2011

Klubmesterskabet i DKK Viby

Så har hundene og jeg været til klubmesterskab i DKK Viby. 
Blackie skulle starte med at løbe agility senior. Det gik super godt og var fejlfrit.
Så var det Shuma der skulle løbe agility øvet og jeg brugte rigtig lang tid på hendes felter og det resulterede i en roligt og fejlfrit løb! Så skulle Blackie løbe spring senior og også her var hun fejlfri. Jeg fik lov at starte udenfor konkurrence med Zenta, for at hun kunne vænne sig til stævne miljøet og hun var bare så sej! Hvis jeg havde støttet hende lidt bedre, havde hun også løbet fejlfrit. Hun overraskede mig så meget og spurtede bare derude af. Så skulle Shuma løbe dagens sidste løb, som var spring øvet og hun rev desværre en pind, men havde en super flot løb. Er så stolt af mine seje hunde. Især Blackie gjorde det rigtig godt! Hun løb agility banen på 21,97 sek og spring banen på 16,48 sek, hvilket var de hurtigste tider i alle størrelser. Super seje labrador.
Jeg blev kaldt op til præmieoverrakkelse hele 5 gange. Blackie skulle have erindrings gave og pokal for at være Klubmester 2010. Så fordi hun vandt agility senior, og så spring senior. Shuma skulle op fordi hun blev nr. 2 i agility øvet og så skulle jeg op igen, for Blackie blev Årets Senior-stor 2011. Jeg er så stolt af de seje vovser, som jeg er så heldig at have.
Jeg har også været heldig at få mig en sponsor aftale med Lotte fra www.bot-shop.dk som sælger Back on Track med prisgaranti og fri fragt. Der ud over har jeg været heldig at vinde en fotomappe med billeder af hundene, som er blevet lavet ved en prof. fotograf. Den skulle jeg gerne få i næste uge og jeg glæder mig helt vildt til at jeg får den, for hold nu op, hvor tog hun nogle gode billeder af hundene. Bla. har hun taget de to billeder som jeg har købt, og vil bruge til reklame af mine super sponsorer, som gør at mine hunde har mulighed til at yde deres bedste! Tak til både Thorkild og Lotte.

Weekenden står på grund/hvalpe instruktør uddannelsen ved DKK og jeg glæder mig meget til at lære en masse nyt. 

torsdag den 15. september 2011

D. 15 Januar 2011

Det er i dag præcis 8 måneder siden at der skete noget fantastisk i mit liv. Jeg sad og surfede rundt på nettet og tjekkede de forskellige blogs, som jeg følger. Pludselige fik jeg sommerfugle i maven, og skyndte mig at kalde på kæresten, for at høre om han, hvad han ville lige til en Border Collie mere! Det var Åsa Eriksson's blog jeg havde ramt! Cash som jeg havde fulgt siden hun var en lille hvalp og altid beundret, skulle parres og have hvalpe. Jeg skyndte mig at skrive til Åsa og jeg var så heldig at hun gerne ville sælge mig en hvalp. Jeg er så lykkelig. Jeg havde egentlig aldrig troet at Cash skulle have et kuld, så derfor var det en drøm der gik i opfyldelse, da Åsa besluttede sig for at det skulle hun og at jeg skal have en af dem, hvis der selvfølgelig kommer nogen. Jeg synes Cash har en utrolig arbejdsglæde og samtidigt er hun den skønneste og roligste nussehund, med en fantastisk tænd og sluk knap, ligesom min egen Shuma.
Jeg glæder mig utrolig meget og jeg har allerede købt ind til den kommende prinsesse og der når sikkert at komme en masse mere til inden!
Så forhåbentlig en gang i starten af det nye år, flytter der en Cash/Theo hvalp ind hos os. Jeg venter bare på at  der tikker en sms ind, med at hun er kommet i løbetid, men der går nok lidt endnu.

Hvis du kunne være interesseret i en hvalp fra dette kuld så klik her !

Ellers har der været kaos herhjemme siden søndag. Jeg vågnede natten til mandag og kunne lugte at der var noget i soveværelset som ikke skulle være der! Shuma havde haft tynd mave og have skidt ud over hele gulvet og i hendes bur. AD! Nå mig op og tørre op og så afsted til dyrlægen da de åbnede. Shuma fik antibiotika, binyrebarkhormon og Canikur over ved dyrlægen og fik antibiotika, canikur og skånekost med hjem. Det har hun så levet af siden mandag. Det er først i dag (torsdag) at hun har været frisk til at finde legetøj frem og lege med. Så nu håber jeg virkelig at det går fremad, for det har virkelig været hårdt ved hende og ved mig! Det er godt nok ikke rart at se sin hund være så afkræftet. Blackie havde nogle dage hvor hun kastede op og til sidst med blod i, så hun måtte også lige forbi dyrlægen! Det var dog ikke noget alvorligt og hun fik en gang antibiotika og hun har ikke kastet op eller noget siden onsdag. Krydser fingere for at det forbliver sådan!

fredag den 26. august 2011

Der er sket så meget siden sidst!

Blackie var i løbet af de sidste par løbetider blevet mere og mere underlig. Både inden, under og efter løbetiden, hvilket var utrolig frustrerende for både hende og os. Hun var falsk drægtig så det sagde spar to og var begyndt at blive bange for de mest underlige ting. Jeg besluttede at tage den med dyrlægen, da jeg alligevel skulle have dem vaccineret. Han forslog at vi prøvede lykkepiller til hende, da Zylkéne ikke virkede på hende. Der gik en uge og så var jeg ved dyrlæge igen. Det fungerede ikke, hendes tilstand var den samme og hun var begyndt at gå og klapre tænder, efter hun var begyndt på pillerne. Vi fik en god snak om sterilisation og besluttede at en måned senere skulle det være. Lørdagen inden var vi i Maxi Zoo og der havde de en konkurrence om Århus klogeste hund. De skulle løse et Nina Ottosson spil på tid og den hurtigste ville så vinde. Dagen efter fik vi af vide, at Blackie var blevet nr. 3 og have vundet et spil. Perfekt tænkte jeg, for så kunne hovedet jo blive brugt, nu hvor hun ikke måtte være aktiv i de næste dag.
Så blev det mandag og Blackie skulle opereres. Jeg havde aftalt med dyrlægen at hun først blev afleveret lige inden, og at hun skulle falde i søvn ved os. Blackie er normalt ikke glad for at skulle til dyrlægen og vi havde derfor taget Shuma med som støtte. Blackie blev bedøvet og faldt stille i søvn, i mellemtiden kiggede dyrlægen som skulle operere hende ind af døren og den eneste hund han kunne få øje på, var Shuma og han så meget undrende ud over at hun ikke var mere træt, efter bedøvelsen, Vi grinede og pegede på Blackie og så grinte han også. 
3 timer senere kunne vi hente en noget sløv hund. Alt var gået godt og hun skulle nu bare holdes i ro.
Hun var virkelig rolig og gad næsten ikke rejse sig for at spise og jeg var sikker på at der nu var noget galt. Jeg ringede til dyrlægen og tog derover. Blackie kvikkede op med det samme vi kom derover og dyrlægen tjekkede hende igennem og kunne intet finde på hende. Såret var simpelthen så fint og jeg var noget overrasket over at det kunne holde og se så fint ud, i det at hun var blevet limet sammen. Vi snakkede lidt frem og tilbage og dyrlægen tog "bodystocken" af hende. Blackie rystede sig og svupti, så var hun gode gamle Blackie igen. Pyhhh det var bare dragten der havde lagt en dæmper på hende.
Shuma har været til stævne i Horsens d. 13-14 august hvor hun vandt AG1 og blev nr. 3 i AGÅben. Hun var simpelthen så sej. Nogle dage efter vandt hun en fin præmie fra BestFriends i en foto regnvejrs konkurrence. Jeg har sådan nogle skønne hunde. 
I mellemtiden er der også flyttet en hund mere ind hos mine forældre. Må jeg præsentere:
Hun er hel søster til Zenta som mine forældre i forvejen har, men de er dog ikke fra samme kuld. Bonny er ca. et år ældre. Hun er en tøs der har sin egen mening om tingene og hun skal nok få opdraget mine forældre godt ;-)

mandag den 16. maj 2011

Slutningen på en ting, er starten på noget andet!

Ih hvor skal jeg blive bedre til at blogge!
Vi har i weekenden været i Harlev til agility stævne. Første løb var SP1 med Shuma, og jeg syntes at banen var svær og havde på forhånd accepteret en disk, måske derfor jeg var så rolig ;o) Men sådan gik det ikke! Shuma løb fejlfrit og vandt hendes første officielle klasse. Hold da op, hvor var jeg glad! Videoen ses nedenunder.
Resten af dagen havde Shuma nogle pæne løb, men med den føre hun havde med, gav det ikke nogle resultater, da jeg ikke havde taget hjernen med :(

Blackie var fejlfri i SPÅben og blev nr. 4 og i AGÅben fandt vi vist aldrig rigtig hinanden. Hendes klasse 3 løb bar præg af, at hun virkelig kæmpede med at komme over springene og rev et par pinde og væltede hele dobbelt springet i det sidste løb, hvor efter jeg løb ud med hende, da jeg følte at det kun var for min skyld, at vi løb rundt derinde.

Dermed kommer vi til overskriften!
Allerede i efteråret begyndte Blackie at "klikke" på springene, når hun løb KL3 og øvet. Jeg var meget opmærksom på hende, da det overhovedet ikke ligner hende at klikke på overlæggerene, men der var ikke nogle at finde på hende. Jeg besluttede at se tiden an, og tage tingene fra gang til gang.
Da vi nåede til årsskiftet blev Blackie mål for 2011, at hun skulle ned i senior, når hun fyldte 7 år, hvis hun fortsatte med at have problemer. Jeg tilmeldte hende KL3 og de åbne på Vilhelmsborg, da jeg ville se hvordan og hvorledes det nu gik og hun fyldte først 7 år i april. Hun klarede sig fint derude, men var noget mere træt i dagene efter, end hun normalt er. Jeg tilmeldte hende det samme i Harlev, og havde besluttet inden, at det blev det sidste "almindelige" stævne hun kom til, uanset resultaterne, og hold op hvor er jeg glad for den beslutning og føler at det er det rette jeg har gjort for min lille labbedelle. Samtidigt er jeg også utrolig glad for at man i tidernes morgen har lavet senior klasserne, for Blackie elsker at løbe agility og jeg er sikker på at hun kommer til at nyde, at hun kan komme til at løbe mange år endnu, på en højde hun ikke skal kæmpe så meget med. Så slut med KL3 og goddag til senior.
Jeg vil i gang med løbefelter til Blackie, så hvis der er nogen der sidder med en god metode de kan anbefale, så sig endelig til :-)




Mens vi er lidt inde på målene for 2011, vil jeg lige opsummere hvor langt Shuma er med hendes mål.
  • Rykke op i KL2 i DcH - Da jeg lavede målene havde jeg planlagt at komme til en del flere DcH stævner, end jeg ender med at komme til. Så nu må vi se. Status pt. er 2 pinde i SP og en enkelt i AG
  • Ingen tyvstarter - Dem har vi heldigvis heller ikke set nogen af, endnu ;-)
  • Bruge tid på hendes felter til konkurrence, så hendes fine felter bliver bibeholdt
  • Få en enkelt pind i AG1 og en i SP1 i DKK regi - Det må weekenden vise om det bliver nået, da det nok er det eneste DKK stævne vi kommer til, hvis ikke, så er det godt, at der forhåbentlig er mange år tilbage i hende, så vi når det nok