Sider

søndag den 14. oktober 2012

Juli, August, September og Oktober!

Ja, det er jo kun 4 måneder jeg er bagud!
Mange ting er glemt, men nogle sidder dog stadig fast i hukommelsen.
I juli var vi til Jutlandia cup. Vi havde nogle super fede løb, men dog med en fejl, her og der. Dog var der et fejlfrit løb. Tirsdag blev vi nr. 3 i sp2, og bedste dansker

Ashlyn vokser og vokser og er nu næsten 8 måneder. Hun skal udstilles i Herning d. 3 nov, og mine forventninger til dette er, at vi skal have det sjovt. Jeg er sikker på at Ashlyn bliver dagens klov ;o)



Vi havde i August besøg af Ashlyns opdætter og familie. Det var rigtig hyggeligt. Ashlyn ligner hendes mor utrolig meget. Hun er en skøn hund.

Om 14 dage skal Shuma og jeg på agility kursus og vi glæder os meget. Vi har ikke deltaget ved konkurrencer siden Jutlandia cup, men brugt tiden på at prøve nye ting af med Shuma og det bliver spændende at se, om det faktisk virker.

tirsdag den 12. juni 2012

Når man kører med 210 km/t

Når man ikke at opdatere sin blog, som man burde!

Det er sket lidt siden sidst. Shuma er blevet steriliseret. Jeg så ingen grund til at jeg skal gå og holde øje med løbetider og være bange for livmoderbetændelse e.lign. når jeg nu ikke vil avle på hende. Ud røg skidtet og alt gik som det skulle under operationen. Shuma var hurtig klar igen, og såret/aret er lille, fint og helet.

I lørdags var vi i Harlev til stævne og hundene havde det sjovt! Shuma var en stjerne og havde nogle rigtig flotte løb. Jeg blev helt høj! Hun var fejlfri i sp åben og blev nr. 2. Blackie havde en rigtig fest. Hun var ikke fejlfri i noget som helst, men hun hyggede sig, og jeg kunne ikke lade være med at smile af hende. 

I søndags var vi til lokal konkurrence i Viby. Jeg skal løbe med 3 hunde og samtidigt dømme sammen med en anden. Pyh jeg var godt brugt, da jeg blev kaldt til præmieoverraskelse hele 4 gange ud af 6 løb. Zenta vandt begynder spring og agility, Blackie vandt spring senior og Shuma vandt agility øvet. Sådan nogle seje hunde, skal man lede længe efter!

Det går rigtig godt med Ashlyn. Hun tager det hele i stiv pote og elsker at løbe stærkt. Hun fanger tingene rigtig hurtigt og er så godt som renlig. Det kan vidst tælles på en enkelt hånd, de gange hun har lavet noget indenfor i den sidste månedestid. Shuma og Blackie er endelig ved at sige lidt fra overfor hende, men jeg render stadig rundt og er den onde mor, der sætter dumme grænser, hvis man spørger Ashlyn ;o) Ashlyn vandt hvalpeholdets afslutning, som bestod af en rally lignende bane og hun gjorde det så flot. Hun er så skøn at arbejde med.

Hun har også været ude og kigge på får, med lang line på. Hun var så sej og jeg så snot dum, at Åsa overtog linen og så fik jeg kameraet. Ikke at jeg var meget bedre til at styre kameraet!

På fredag kører vi over til Erik Holmegaard, hvor både Shuma og Ashlyn skal ud og kigge på nogle uldtotter. Jeg glæder mig rigtig meget!


søndag den 6. maj 2012

Velkommen til Quince Tree Ashlyn

Hold nu op hvor tiden flyver afsted. Ashlyn har nu boet her i 11 dage og det går bare så godt med hende. Hun har været ved vandet, med i børnehaven, været ovre ved dyrlægen, til hvalpetræning, til stævne og meget meget mere og hun tager bare det hele i stiv pote. Hun er den sejeste lille hvalp og jeg er så glad for hende.

Hun tog turen til DK super fint og sov det meste af vejen.

Blackie og Shuma har taget så godt i mod hende og de hygger sig rigtig sammen. I fredags havde vi besøg af "farmor" Åsa, som tog en masse dejlige billeder af hende, men nedestående billede har fået en hel speciel plads i mit hjerte!



mandag den 9. april 2012

Ashlyn knap 6 uger

I torsdags var jeg på kursus med Shuma og det var super godt! Da kurset var færdigt, mødtes jeg med Tommy i Skanderborg, hvor han fik Shuma med hjem, og jeg forsatte til Fyn. Jeg overnattede ved Åsa og fredag morgen kørte vi mod Tyskland. Vi var fremme om aftenen efter den lange køretur, og havde egentlig ikke planer om at skulle mere den dag, men da Anette spurgte om vi kom forbi, kunne vi jo ikke sige nej :-D

Da vi kom tilbage til vores hotel var vi begge meget trætte og jeg hoppede hurtigt ned under dynen. Åsa havde fået den side som knagede og den mindste dyne. Det troede hun i hvert fald, indtil at hun opdagede at den bare var foldet. Hold op hvor vi grinede. Lørdagen gik sammen med hvalpene og familien Weidemann. Det var super hyggeligt og Anette har gjort et super stykke arbejde med hvalpene. Det var rigtig dejligt endelig at se hende og opleve hende live. Hun er bare alt hvad jeg har kunne drømme om.

Der skal lyde en KÆMPE tak til Åsa, for at gide at tage med på denne tur og igen om 2 uger, hvis alt går vel. Alle billederne er også taget af hende, da jeg havde travlt med at nusse alle hvalpene ;o)

onsdag den 21. marts 2012

Årets første stævne

For mit vedkommende i hvert fald, blev Vilhelmsborg.
Jeg havde tilmeldt Shuma alle 4 løb hver dag og Zenta skulle have hende debut til et officielt stævne, hende havde jeg dog kun tilmeldt i klasse 1 løbene.
Lørdag havde Shuma nogle super flotte løb, men rev en pind i hvert løb. Alt det svære kørte bare, og hun var så dygtig. Jeg var dog en smule træt af, at nu var alt det andet kørte, så var det lige pludselig pindene hun skulle rive. Ann-Britt var så sød at strække hende ud og gå hende igennem lørdag eftermiddag, men der var intet at komme efter. Shuma har for 14 dage siden løbet ind i et jern hegn og slået noget nede i bækkenet, men dyrlæge/kiropraktor havde givet ok til at vi kunne løbe i weekenden, men jeg var bange for at der var tilbage fald, da hun ikke plejer at rive så mange pinde, men det var der ikke. Vi blev enige om, at det kunne være at hun stadig var lidt øm, så kunne jeg indstille mig på at hun rev nogle pinde, kunne jeg sagtens løbe med hende søndag.
Zenta var rigtig trykket da hun kom ind i hallen, men efter en halv times tid, var det hele ok. Hun var bare så sej, godt nok blev hun disket, men vi skulle bare have det sjovt, og det havde vi.
Søndag lagde Shuma og jeg ud med at blive disket i en bane, som jeg overhovedet ikke kunne finde ud af, men pindene blev hængede. Så skulle vi løbe ag åben og jeg skulle løbe som nr. 107!! Vi var fejlfri og jeg var helt oppe og køre. Det var ligefør at tårene kom frem, så fedt synes jeg at vi havde løbet. Alt kørte bare og der var ingen tvivl nogen steder. Jeg kunne ikke tro mine egne øre, da jeg fik af vide at jeg var blevet nr. 3 ud af 112 hunde! Jeg har stadig ikke fået armene ned endnu, og jeg mener at det er vores bedste løb til dato. Tusind tak til alle der komme med krammere og rosende ord bagefter, det varmede rigtig meget. Vi var fejlfri i ag1 og fik vores sidste pind og jeg skyndte mig op for at eftertilmelde til ag2. Vi blev disket i sp1, men igen blev pindene hængende, så det var en super løb alligevel. Jeg kunne slet ikke sætte mig op til ag 2, men løb det alligevel. Fejlfri og nr. 3 hvilket betød at vi fik vores første pind i klasse 2! Seje Shuma <3
Zenta var også super sej. Hun fik en værring og en nedrivning i ag1 og blev disket i sp1. Vi går et spændende år i møde!

Ashlyn er nu blevet 3 uger gammel og om 14 dage er jeg på vej ned, for at se hende. Jeg kan slet ikke vente.

lørdag den 10. marts 2012

Quince Tree Ashlyn

Så har prinsessen fået hendes navn. Hun er kommet til at hedde Quince Tree "Ashlyn". Ahslyn betyder drøm eller vision og så kan hun da ikke hedde andet, da hun er en drøm der er blevet til virkelighed for mig. Hun er nu ca. 1½ uge og vejer lidt over 1 kg.

torsdag den 1. marts 2012

April har født

April fødte natten mellem mandag og tirsdag. Første hvalp kom til verden kl. 23.25 og sidste hvalp kom kl. 03.23. Det blev til 5 hanner og 1 tæve. De fire af hannerne er sort/hvide og den sidste han+tæven er brune.
Dette betyder at min lille nye prinsesse er blevet født. Lille kan man dog ikke rigtig kalde hende, da hun er den største i kuldet og vejede ved fødslen 405 g. i går blev hun vejet til 480 g. og i dag 504 g. Hun får noget af leve af!