Så blev det mandag og Blackie skulle opereres. Jeg havde aftalt med dyrlægen at hun først blev afleveret lige inden, og at hun skulle falde i søvn ved os. Blackie er normalt ikke glad for at skulle til dyrlægen og vi havde derfor taget Shuma med som støtte. Blackie blev bedøvet og faldt stille i søvn, i mellemtiden kiggede dyrlægen som skulle operere hende ind af døren og den eneste hund han kunne få øje på, var Shuma og han så meget undrende ud over at hun ikke var mere træt, efter bedøvelsen, Vi grinede og pegede på Blackie og så grinte han også.
3 timer senere kunne vi hente en noget sløv hund. Alt var gået godt og hun skulle nu bare holdes i ro.
Hun var virkelig rolig og gad næsten ikke rejse sig for at spise og jeg var sikker på at der nu var noget galt. Jeg ringede til dyrlægen og tog derover. Blackie kvikkede op med det samme vi kom derover og dyrlægen tjekkede hende igennem og kunne intet finde på hende. Såret var simpelthen så fint og jeg var noget overrasket over at det kunne holde og se så fint ud, i det at hun var blevet limet sammen. Vi snakkede lidt frem og tilbage og dyrlægen tog "bodystocken" af hende. Blackie rystede sig og svupti, så var hun gode gamle Blackie igen. Pyhhh det var bare dragten der havde lagt en dæmper på hende.
Shuma har været til stævne i Horsens d. 13-14 august hvor hun vandt AG1 og blev nr. 3 i AGÅben. Hun var simpelthen så sej. Nogle dage efter vandt hun en fin præmie fra BestFriends i en foto regnvejrs konkurrence. Jeg har sådan nogle skønne hunde.
I mellemtiden er der også flyttet en hund mere ind hos mine forældre. Må jeg præsentere:
Hun er hel søster til Zenta som mine forældre i forvejen har, men de er dog ikke fra samme kuld. Bonny er ca. et år ældre. Hun er en tøs der har sin egen mening om tingene og hun skal nok få opdraget mine forældre godt ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar