For sjov stævne

I dag har Shuma og Zenta været til  for sjov konkurrence, som DcH Harlev havde arrangeret. Da der ikke var ret mange tilmeldte fik vi i DcH Tranbjerg tilbudt. Jeg tænkte at det ville være en super mulighed til at teste hvordan Zenta ville tage det. Ridehallen var lille og vi stod/sad lidt tæt i den ene ende. Zentas to spring løb var super fine, dog var hun en smule trykket ved starten, men når vi først kom i gang var hun super god.
Hendes første agility løb var super flot, og der var ikke meget at sætte fingere på, kun den ene værring, som hun fik på et spring. Hun vandt dette løb og var den eneste der kommer igennem banen, selvom man havde to forsøg! Det andet løb valgt hun at sætte en pote på A-brættet, så også her blev hun disket.

Shumas første spring løb trak den ene tunnel lidt for meget, så hun blev disket. Andet løb var hun fejlfri og vandt løbet. Hendes agility løb var begge fejlfri og hun vandt dem begge. Hun var så dygtig og vores løb var så rolige og flotte, hvilket jeg fik rosende ord omkring bagefter. Hun pustede overhovedet ikke efter løbene og hun virkede som gode "gamle" Shuma.
Ihh hvor glæder jeg mig til Vilhelmsborg, som bliver vores næste stævne.

Shuma til kontrol

I dag har Shuma været til kontrol.
Hun har i løbet af de sidste dage været mere og mere sig selv, men stadig lidt træt/"groggy" i det. Jeg har håbet at det bare er medicin der har gjort det.

Dyrlægen tjekkede lymfekirtlerne rundt på kroppen af hende, de var som de skulle være.
Hendes hjerte løb som det skulle. Farven på hendes tandkød kom tilbage som det skulle, når hun trykkede på det, ja alt var som det skulle være. Hun skulle gerne være fit for fight igen, men jeg skulle selvfølgelig komme igen, hvis der blev noget. Pyhh, så kunne jeg ånde lettet op. Jeg har ikke turde træne med hende i denne uge, men dyrlægen mente at jeg bare kunne kører på, for fuld styrke igen, så Shuma får lov at stille til en for sjov  konkurrence i morgen. Zenta min mors sheltie skal også med. Det bliver hendes første stævne, så det bliver rigtig spændende. Der kommer mere om det, på et andet tidspunkt.

Shumas fødselsdag

I dag er det 3 år siden at jeg var med til noget, som jeg sent vil glemme, nemlig Shumas fødsel.
Jeg kan slet ikke forstå at min lille hund allerede fylder 3 år, men tiden går jo rask afsted.
Dagen har ikke indeholdt den vilde fest, da vi i nat mistede en nær, nær ven af familien. Dog formåde min far, at komme og hjælpe med at lave strøm, så vi kunne få lys midt i vores byggerod. Jeg har simpelthen verdens bedste far og handymand! Tak far.

Nå men tilbage til fødselsdagsbarnet. Shuma har heldigvis vist interesse for hendes legetøj i dag, og virker en smule mere frisk end i de foregående dag. Så vi krydser fingere for at det går stille og roligt den rigtige vej. Tusind tak for alle jeres kommentarer her på bloggen og på facebook, det varmer. Jeg hader når mine hunde er syge, og jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste der har det sådan.

Det bliver dog ikke til et billede af hende fra i dag, da vejret har været en gang møg.
Tillykke til alle de fantastiske søskende og selvfølgelig til min helt egen og specielle Shuma <3

Shuma har været "indlagt"

I løbet af de sidste 14 dage, synes jeg at Shuma har ændret adfærd.
Det startede i det små, med at hun sov mere end hun plejer, og jeg lagde ikke så meget i det, da hun næsten lige har været i løbetid.
Sidste onsdag, til træning, syntes jeg at hun blev hurtigere træt end normalt og pustede noget mere end hun plejer. Jeg lagde mærke til at hendes tunge var en smule blålig, men tænkte at det måske bare var lystet i hallen der gjorde det.
Onsdag i denne uge, var meget ligende sidste onsdag, dog syntes jeg at hun var mere forpustet end sidst, og tungen var igen blålig.
Jeg ringede til dyrlægen torsdag og de ville se hende med det samme fredag morgen.
Da vi ankom til dyrlægen, snakkede vi lidt frem og tilbage og der blev taget nogle test på hende, som viste at hendes kredsløb ikke fungerede som det skulle! Jeg fik af vide at de ville indlægge hende, indtil de havde fundet ud af, hvad der var med hende. Samtidigt fik jeg af vide at de ikke ville give hende noget beroligende eller ligende, i forbindelse med prøverne, da de simpelthen ikke turde, grundet hendes kredsløb!
De ville tage blodprøver og røntgenbillede af lunger og hjerte.
Jeg kørte hjem og kunne nu kun vente på at de ringede tilbage.
6 timer senere ringede dyrlægen og fortalte at Shumas hjerte var perfekt, lungerne super fine og blodprøverne var som de skulle være, så jeg kunne komme og hente hende, og så skulle vi lige snakke.
Jeg skyndte mig derhen og ventede spændt på hvad dyrlægen så havde at sige.
De var i tvivl om det er hjerte-lungeorm, og de ville ikke tage den risiko og vente de 3 dage prøverne tager, så hun røg på medicin med det samme. Fint tænkte jeg, så er det "bare" det!
Men nej! Dyrlægen spurgte ind til om jeg havde læste om de dødsfald der havde været i efteråret, formentlig årsag TBE! Ja det havde jeg da, og så løb det mig ellers koldt ned af ryggen! De havde en smule ondt i maven over Shuma, da mange af hendes symptomer var/er de samme som ved de døde hunde, men da de ikke havde fundet den endelige årsag til dødsfaldene, vidste de ikke hvad de skulle kigge efter, men havde kigget efter alle mulige ændringer i prøverne, dog uden at finde noget. Så for at være på forkant har Shuma også fået en antibiotikakur med hjem og skal til kontrol igen på fredag!
Pyhh det var ellers noget af en dag!
De ville dog egentlig ikke af med hende, da jeg kom derover, da hun havde været SÅ sød at have med at gøre. Det var da altid dejligt at få af vide, at ens hund opfører sig ordentlig når den er i byen uden mor :-)

Et tilbageblik og et kig fremad

Nu er det vist tid til at kigge tilbage på 2011

Året startede godt, og jeg glædede mig virkelig til den første rigtige stævnesæson med Shuma og for Blackies vedkommende, at hun kunne løbe senior.
Vilhelmsborg var det første strævne for vores vedkommende, og hundene gjorde det så godt. Shuma fik den ene dag hendes første oprykning i ag1 og den anden dag, den første i sp1. Målet for 2011 var at Shuma skulle rykke op i klasse 2 i DcH og få en oprykning i i ag1 og en i sp1 i DKK. Så allerede her, så jeg målet blive nået forholdsvis hurtigt, for jeg havde planer om mange stævner, men sådan gik det ikke!
Der skete en masse ting i mit liv, som gjorde at jeg gik ned med en depression i slutningen af April. En praktikplads, der gik langt over mine grænser, og jeg formåede ikke at sige fra, en farfar der blev så syg af Alzheimer, at han måtte på plejehjem og døde lidt over en måned senere og mange andre ting, væltede min verden.
Jeg havde tilmeldt Shuma til Maxi zoo cup, men da jeg flere gange endte med at komme grædende i mål, måtte jeg indse at det ikke ville blive til alle de stævner jeg havde planlagt. Jeg var simpelthen så frustreret over at jeg ikke formåede at hjælpe Shuma det hun havde brug for, da jeg ikke en gang formåede at holde styr på hvor på banen jeg selv var. Jeg syntes på ingen måde at Shuma havde fortjent dette, så derfor har stævne deltagelsen i 2011 ikke været så stor. Vi har trænet lidt, men heller ikke så meget, som vi plejer at gøre, af samme grund. Hver gang jeg synes at nu gik det fremad med mig, kom der noget nyt, som væltede mig af pinden.
Men trods det, så har Shuma da fået en del oprykningspinde i både DcH og DKK, men vi er stadig i klasse 1, hvilket jeg er rimelig glad for. Blackie har løbet et par senior stævner og hun har det bare så sjovt. Det er ikke altid hun hører efter, men sådan har det jo altid været, så intet nyt der.
Så nu ved I hvorfor at jeg ikke har været så meget afsted sidste år, og mange af jer har da også spurgt til hvorfor jeg ikke har været ude, og det har jeg været glad for, da jeg regner med at det er fordi at i har savnet mig :-)

Nu er det vist tid til, at kigge fremad. De sidste dage inden nytår, tilbragte jeg på Fyn. Jeg vil gerne have en hvalp efter Theo. Jeg har prøvet at arbejde med ham og jeg synes virkelig at han er en lækker hund, som har hovedet med sig. Han skulle have besøg af en tæve fra Tyskland, som langt ude har nogle af de samme linjer bag sig, som Shuma har, til parring. Min første indtryk af hende, var at hun er en tæve, som er ligeglad med alt omkring hende og jeg var faktisk lidt i tvivl om hun var "doven" eller om hun virkelig havde en tænd og sluk knap der sagde spar 2! Men efter at have set hende arbejde, så måtte jeg sande at hun har en on-og-off knap jeg aldrig har set lignede. Jeg er fuldstændig solgt og efter flere parringer, så håber jeg at min lille nye stjerne vil bliver født omkring starten af marts. Det er hende der er på billedet ovenfor. I kan læse mere om hende her

Jeg håber at 2012 på alle måder bliver bedre end 2011, og jeg vil i år ingen mål sætte for hundene, da jeg ikke ved hvad morgendagen bringer!